APRIL 2027
Terapeutisk
Retreat
Fem dage væk fra hverdagens tempo, krav og de roller, vi normalt bevæger os rundt i…
Et retreat for både kvinder og mænd, hvor vi skaber plads til at sænke tempoet, komme tættere på kroppen og blive mere opmærksomme på det, der faktisk fylder. Ikke fordi alt skal løses eller forandres. Men fordi det kan være svært at høre sig selv tydeligt, når hverdagen hele tiden bevæger sig videre. Gennem fem dage arbejder vi med terapi, breathwork, nervesystemet, bevægelse, kroppen, refleksion og naturen omkring os. Nogle sessioner er rolige og regulerende. Andre går dybere ind i de mønstre, følelser og relationelle dynamikker, vi bærer med os.
Vi arbejder blandt andet med spørgsmål som:
Hvad kommer jeg med?
Hvad fylder i mit liv lige nu?
Hvad bliver ved med at gentage sig?
Hvad holder jeg fast i?
Hvad undgår jeg?
Hvad længes jeg efter?
RETREATETS FORLØB
Ugen er bygget op som en gradvis proces. Vi begynder med at ankomme, lande og regulere. Kroppen og nervesystemet får tid til at falde til efter rejsen, før vi bevæger os længere ind i det terapeutiske arbejde. Herfra arbejder vi gennem samtale, breathwork, bevægelse, kropsligt udtryk og refleksion. Undervejs skaber vi plads til både det individuelle arbejde og det, der bliver synligt i mødet med gruppen. De sidste dage handler i højere grad om integration. Om at samle det, der er blevet tydeligere, og undersøge hvordan det kan få plads, når vi vender tilbage til hverdagen.
Du behøver ikke komme med et bestemt problem, der skal løses. Måske står du midt i en forandring. Måske oplever du mønstre, der bliver ved med at gentage sig. Måske har du været meget i gang og har brug for afstand til hverdagen. Eller måske er du bare nysgerrig på dig selv og det sted, du befinder dig i livet lige nu. Du kommer med det, der allerede er.
DER SKAL OGSÅ VÆRE PLADS
Det her er ikke et retreat, hvor alle timer er fyldt ud. Der er bevidst skabt mellemrum mellem de faciliterede sessioner.
Tid til at sove.
Gå en tur alene.
Skrive.
Være i naturen.
Bruge SPA'en.
Booke en behandling.
Tale med de andre.
Eller ikke gøre noget.
For integration sker ikke kun, mens vi sidder sammen i en terapeutisk session. Noget af det vigtigste kan ske bagefter, når der bliver stille nok til, at det vi har arbejdet med, får lov til at lande.
May 17-25 2027 · Hotel Plesnik · Logar Valley
Vi bor på Hotel Plesnik midt i Logar Valley i Slovenien, omgivet af bjerge, skov, åbne landskaber og vandfaldet lige ved hotellet. Naturen bliver en aktiv del af retreatet. Vi bruger området til vandringer, stilhed, refleksion og – når vejret tillader det – breathwork og andre sessioner ude i naturen. Hotellet har SPA med sauna, dampbad og mulighed for behandlinger, som kan benyttes i retreatets frie tidsrum.
Vi skaber et fælles rum gennem retreatet, men der er ingen forventning om, at du skal være en del af fællesskabet hele tiden. Nogle gange har man brug for samtale og nærvær med andre. Andre gange har man brug for stilhed, en gåtur alene, et måltid for sig selv eller bare at lukke døren til sit værelse og hvile. At kunne mærke forskellen er også en del af retreatet.
Derfor er der plads til både fællesskab og alenetid – og til at bevæge sig naturligt mellem de to gennem ugen.
Program
Retreatet indeholder blandt andet:
Psykoterapeutisk gruppearbejde
Breathwork
Nervesystem & regulering
Energy Movement & kropslige praksisser
QiGong & Yin-inspireret bevægelse
Silent Morning
Journaling & refleksion
Guidede vandringer i naturen
Saunagus
SPA & tid til dig selv
Ayurvedisk inspireret selvpleje
Integration
Om Hotel Plesnik
Glæd dig til et hyggeligt boutique hotel, der nærmest smelter sammen med Logar-dalens vidunderlige natur. Hotellet går op i bæredygtighed, og maden er derfor lokal og bæredygtig, og da hotellet ligger i en beskyttet dal, skal de løbende leve op til bestemte bæredygtighedsprincipper. Naturen er derfor en vigtig del af oplevelsen på hotel Plesnik. Fx. er der på hotellets grund et naturligt vandfald, og fra spaen er der panoramaudsigt over den betagende dal. Stedet er specialiseret i ayurveda. – Takket være den exceptionelle natur omkring hotellet, har eksperterne skabt ‘PlesnikVeda’, som er en unik kombination af frisk luft, smukt alpint landskab og Ayurveda, som bringer din krop og sind i perfekt balance.
Alle værelser er forskellige og har forskellig udsigt. Nogle af dem har balkoner, mens andre ikke har. Værelserne bliver uddelt vilkårligt af hotellet ved ankomst.
Mad med Michelin-stjerne
Hotellet har en Grøn Michelin-stjerne. Det har de for deres fokus på bæredygtighed, miljøbevidst og menneskefokuseret mad, der er forankret i tradition og kreativ fornyelse. Derfor går de op i at samarbejde med lokale, bæredygtige landmænd og leverandører.
Maden til retreatet er nøje sammensat for at tilgodese det, din krop har brug for. Fokus er på soul food. Dvs proteiner, gode salater, sunde supper osv.
Retreatet faciliteres af Saszeline Dreyer · Psykoterapeut & Breathwork Facilitator.
Vi arbejder i en mindre gruppe, så der både er plads til den enkeltes proces og til det, der kan opstå og blive synligt i mødet med andre. Du skal ikke komme hjem som en ny version af dig selv. Men måske med en tydeligere kontakt til det, der allerede var der.
Hvad er inkluderet
5 dage i enten dobbeltværelse eller singleværelse. (Alle værelser er forskellige og har forskellig udsigt. Nogle af dem har balkoner, mens andre ikke har. Værelserne bliver uddelt vilkårligt af hotellet ved ankomst.)
Full board inkl:
Morgenmad
- Let frokost (Fx sunde supper)
- Fire retters menu.(På ankomstdagen er der ikke morgenmad, og på afrejsedagen er der ikke aftensmad inkluderet)
Saszelines facilitere og hoster jvf. programmet inkl. saunagus
Fællestransport t/r lufthavnen og hotellet, hvis du ankommer med nedenstående flyankomster. Allers koster transporter ekstra. Kontakt os, hvis du ankommer på andre tidspunkter.
Guidet gåtur i Lograr vally
Hvad er IKKE inkluderet:
Fly. Du skal selv booke dine flybilletter. Husk afbestillingsforsikring.
Drikkevarer
Spabehandlinger
Der er ingen forsikringer inkluderet. Vi opfordrer dig til at købe minimum rejseforsikring + afbestillingsforsikring til dit fly.
Vi rejser: 17-25 Maj 2027
Hvor : Hotel Plesnik, Slovenien
Priser er pr. person. For hele opholdet inkl mad. (Prisen er ikke inkl. fly og private Spa behandlinger)
Fra 14500 DKK / Pris pr. pers. i delt dobbeltværelse. / Fra 15500 DKK / Enkeltværelse
Rejsen bliver til noget ved min 6 deltagere.
I alt Max. 12 deltagere i alt.
DU KAN DELE BETALINGEN OP I TO DELE. SKRIV TIL OS PÅ: hello@retreatsandgetaways.com
Retreat hostes i samarbejde med Retreats And Getaway
Medl. af Rejsegarantifonden med nr: 3795