Nervesystemet & Breathwork

Forstå, hvordan dit nervesystem påvirker stress, følelser, relationer og kroppens evne til regulering – og hvorfor denne forståelse er et vigtigt fundament for arbejdet med breathwork.

Nervesystemet

Forstå kroppens vigtigste reguleringssystem – og hvorfor det spiller en central rolle i stress, følelser og arbejdet med breathwork.

Nervesystemet påvirker alt fra vores vejrtrækning og hjerterytme til vores evne til at håndtere stress, skabe relationer og mærke os selv. Når vi taler om regulering, trivsel og følelsesmæssig balance, taler vi i virkeligheden om, hvordan nervesystemet fungerer. Hos The Assana ser vi forståelsen af nervesystemet som et fundament for arbejdet med breathwork. Jo bedre vi forstår kroppens biologiske reaktioner, desto bedre kan vi møde dem med nysgerrighed frem for modstand.

Hvad er nervesystemet?

Nervesystemet er kroppens kommunikationsnetværk. Det modtager information fra omgivelserne, bearbejder den og sender signaler ud til resten af kroppen. Hvert sekund koordinerer det millioner af processer – fra bevægelse og sanser til følelser, hukommelse, vejrtrækning og fordøjelse. Overordnet består nervesystemet af to hoveddele:

Centralnervesystemet

Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven. Det fungerer som kroppens kontrolcenter og bearbejder konstant information fra både kroppen og omgivelserne.

Hjernen hjælper os blandt andet med at:

  • tænke og lære

  • huske

  • regulere følelser

  • planlægge handlinger

  • fortolke sanseindtryk

Rygmarven fungerer som forbindelsen mellem hjernen og resten af kroppen og sender signaler begge veje.



Det perifere nervesystem

Det perifere nervesystem består af alle de nerver, der forbinder hjernen og rygmarven med resten af kroppen.

Det gør det muligt at:

  • mærke berøring

  • bevæge muskler

  • registrere smerte

  • regulere organer

  • tilpasse kroppen til omgivelserne

En del af det perifere nervesystem arbejder bevidst, mens en anden del fungerer helt automatisk.

Det autonome nervesystem regulerer de funktioner, vi normalt ikke tænker over.

Det styrer blandt andet:

  • hjerterytme

  • vejrtrækning

  • blodtryk

  • fordøjelse

  • pupiller

  • temperaturregulering

  • hormonelle stressreaktioner

Det autonome nervesystem arbejder konstant på at skabe balance mellem aktivitet og restitution.

Traditionelt opdeles det i to hovedgrene.

Sympatikus

Sympatikus aktiveres, når kroppen vurderer, at der er behov for handling.

Det kan blandt andet medføre:

  • hurtigere puls

  • hurtigere vejrtrækning

  • øget muskelspænding

  • større opmærksomhed

  • frigivelse af stresshormoner

Denne respons hjælper os med at reagere hurtigt på udfordringer.

Parasympatikus

Parasympatikus hjælper kroppen med at vende tilbage til en mere rolig tilstand.

Her bruges energi blandt andet på:

  • restitution

  • fordøjelse

  • reparation

  • søvn

  • social kontakt

  • følelsesmæssig regulering

Begge systemer er nødvendige.

Målet er ikke at være afslappet hele tiden, men at kunne bevæge sig fleksibelt mellem aktivitet og hvile.

Det autonome nervesystem

Nervesystemet og følelser

Vi oplever ofte følelser som noget, der foregår i hjernen. Men følelser er også kropslige oplevelser. Når nervesystemet registrerer fare eller tryghed, ændrer kroppen sig automatisk.

Det kan blandt andet påvirke:

  • vejrtrækningen

  • pulsen

  • muskelspændinger

  • hormonproduktionen

  • fordøjelsen

  • ansigtsudtryk

  • stemmeleje

  • opmærksomheden

Derfor mærker mange mennesker følelser som spændinger i brystet, en klump i halsen, sommerfugle i maven eller uro i kroppen. Kroppen reagerer ofte, før vi når at tænke over det.

Hvorfor mærker nogle mennesker ikke kroppen?

Et spørgsmål, vi ofte møder, er: "Hvorfor kan jeg ikke mærke mig selv?"

Det er sjældent et tegn på, at kroppen er "gået i stykker". Tværtimod kan det være et udtryk for, at nervesystemet gennem længere tid har forsøgt at beskytte personen. Ved kronisk stress, traumer eller langvarig belastning kan kroppen udvikle strategier, som gør det lettere at overleve svære situationer.

Hos nogle viser det sig som konstant alarmberedskab. Hos andre som følelsesløshed, afstand til kroppen eller vanskeligheder ved at mærke egne behov. Disse reaktioner skal ikke nødvendigvis forstås som sygdom, men som intelligente beskyttelsesstrategier, der på et tidspunkt har haft en vigtig funktion.

Traditionelt har psykoterapi haft fokus på samtalen. Samtalen er fortsat et af de vigtigste redskaber i terapeutisk arbejde. Men moderne forskning inden for traumer, affektregulering og kropsorienteret psykoterapi peger samtidig på, at indsigt alene ikke altid skaber varig forandring. Vi kan godt forstå vores historie med hovedet, uden at kroppen oplever den samme tryghed.

Derfor arbejder mange terapeuter i dag med en kombination af:

  • samtale

  • kropsbevidsthed

  • sanser

  • åndedræt

  • bevægelse

  • relation

  • følelsesmæssig regulering

Derfor arbejder vi med kroppen

Kan man hele uden et reguleret nervesystem?

Mange former for psykoterapi og traumebehandling peger på, at evnen til regulering spiller en central rolle i menneskers mulighed for at bearbejde svære oplevelser.

Når kroppen befinder sig i en tilstand af vedvarende alarmberedskab eller overvældelse, kan det være vanskeligere at være nysgerrig, reflektere og integrere nye erfaringer.

Et mere reguleret nervesystem er ikke en garanti for heling. Men det kan skabe bedre betingelser for, at terapeutiske processer, relationer og læring får mulighed for at finde sted.

Polyvagal teori – en model til at forstå regulering

En af de mest indflydelsesrige teorier inden for moderne traumeforståelse er polyvagal teori, udviklet af professor Stephen Porges.

Teorien beskriver, hvordan det autonome nervesystem kontinuerligt vurderer, om omgivelserne opleves som trygge eller truende, og hvordan denne vurdering påvirker vores fysiologi, følelser og adfærd.

Polyvagal teori har haft stor betydning inden for traumeterapi og kropsorienterede behandlingsformer, fordi den giver et sprog for, hvordan mennesker kan bevæge sig mellem forskellige tilstande af tryghed, mobilisering og beskyttelse.

Hos The Assana ser vi polyvagal teori som en værdifuld forståelsesramme – ikke som en endelig forklaring. Vi skelner mellem den biologiske forskning om nervesystemet og de teoretiske modeller, som hjælper os med at forstå og arbejde klinisk.

Hvad betyder det i praksis?

Når vi forstår, hvordan nervesystemet fungerer, bliver det lettere at møde os selv med større medfølelse.

Stress, uro, følelsesløshed eller overvældelse er ikke nødvendigvis tegn på svaghed eller manglende viljestyrke. De kan være udtryk for, at kroppen forsøger at beskytte os.

Hos The Assana arbejder vi med udgangspunkt i, at varig forandring sjældent sker ved at presse kroppen. Den opstår oftere, når kroppen gradvist oplever større tryghed, fleksibilitet og kontakt.

Udforsk relateret emner